Kroppen, Psyken, Stress

Afbrydelser stresser dig

Del artiklen i dit netværk

Bliver du afbrudt i dit arbejde, tager det 15-25 minutter at komme tilbage på samme koncentrationsniveau som før. Og bliver du forstyrret mange gange i løbet af dagen, går det på sigt hårdt ud over dit nervesystem. Skab pauser med gåture og find arbejdsro i mindre lokaler på arbejdspladsen, lyder rådet.

Når vi kører bil, kan vi som regel godt fortsætte kørslen og skifte gear selv om en passager taler til os.

Og bliver vi afbrudt i opvasken, kan vi uden problemer genoptage opvasken bagefter.

Det er fordi handlingerne sidder på rygraden; vi skal ikke koncentrere os om dem.

Noget helt andet er det med en opgave på arbejdet. Sidder du med en projektbeskrivelse eller et regneark, kan du ikke fokusere på andet end dét, forklarer Kim Steen Nielsen, direktør i Corporate Care, som hjælper virksomheder med at løse mentale udfordringer.

“Groft sagt bruger vi to mentale systemer, et hurtigt og et langsomt. Det hurtige system bygger på intuition og følelser og er et langt stykke hen ad vejen ubevidst, f.eks. kan vi gå uden at tænke over det, køre bil når trafikken flyder osv. I dette system kan vi sagtens multitaske.

I det langsomme system skal vi til gengæld bruge vores koncentration og evne til at ræsonnere. Her kan vi ikke fokusere på andet. Og systemet er meget sårbart over for afbrydelser.”

Hjernen skal starte forfra

Når vi bliver afbrudt af en kollega eller støj i lokalet, kommer vi væk fra den tankerække, vi er i gang med. Og det betyder at hjernen, nærmere bestemt de neurale netværker, skal starte forfra, når du vender tilbage til opgaven.

“Det afhænger naturligvis både af arbejdets og afbrydelsens karakter, men helt overordnet viser forskning, at det tager mellem 15 og 25 minutter at komme tilbage i koncentrationen og fordybelsen, selv om afbrydelsen kun varer i et halvt minut,” siger Kim Steen Nielsen og påpeger, at en typisk arbejdsdag i et storrumskontor, hvor man bliver afbrudt flere gange, har store omkostninger for arbejdspladsen.

Kvaliteten af arbejdet bliver ikke lige så høj, og man når ikke at lave lige så meget, som hvis man havde arbejdsro.

Afbrydelser kan give stress

Men ét er, at mange forstyrrelser går ud over arbejdet, det går også ud over den enkeltes mentale og fysiske sundhed.

“Når vi taler om stress, hører vi ofte om psykologiske årsager, som dårlig ledelse, høje præstationskrav og mange deadlines, og det er store stresskilder. Men forklaringen ligger også i omgivelserne og alle de indirekte faktorer. Her har afbrydelser og forstyrrelser stor effekt på stress”, forklarer Kim Steen Nielsen.

Mennesket har to nervesystemer, det parasympatiske og det sympatiske nervesystem, hvor sidstnævnte er vores stress-system. Det aktiveres bl.a. af støj og andre forstyrrelser med den konsekvens, at vi kommer i en spændingstilstand med øgede stresshormoner i kroppen.

“Når vi er kronisk for længe i kamp-flugt-systemet, mister vi overblikket, får kortere lunte, vores immunforsvar bliver nedsat osv. Jo længere tid i sådan et rum, jo sværere er det at finde hvile”.

Kronisk tilstand af stress

Ifølge Kim Steen Nielsen er problemet i vores verden i dag, inklusiv det moderne arbejdsliv, at stresssystemet stimuleres meget mere, end det er tilsigtet.

“Det er smart i naturen at reagere med øget beredskab på en raslen i en busk på savannen, for det kan jo være en slange. Men stresssystemet kan ikke kende forskel på denne raslen og støj i et storrumskontor. Og problemet er, at mens stress-systemet i naturen kun aktiveres ind i mellem ved potentiel fare, så sker det hele tiden i storrumskontoret. Og med vor tids talrige afbrydelser og forstyrrelser vil det over tid medføre en kronisk tilstand af stress” fortæller han.

Alle bliver forstyrret

Man siger, at de chefer, som opfandt storrumskontorer, selv sad i en-mandskontorer. Det var altså ikke forhold, de selv ønskede at arbejde under, men gjorde det for effektiviteten og økonomiens skyld. Men der er intet effektivt med storrum.

Snakkende kolleger og ringende telefoner går ud over vores koncentration, hvad enten vi er bevidste om det eller ej.

“Støjen forhindrer os i at komme ind i en koncentrationszone. Selv om vi ikke er bevidste om støjen, sniger den sig ind ad bagvejen. Støj forstyrrer en masse processer i vores nervesystem og vores krop, som dræner os,” forklarer Kim Steen Nielsen.

Han fortæller, at forskere har set på omgivelsernes effekt på helbredet. Eksempelvis har hospitalspatienter, som befandt sig på en støjende afdeling, sværere ved at komme sig oven på deres sygdom og fik flere infektioner, end patienter på rolige afdelinger med udsigt til noget grønt

Hvad kan du gøre mod afbrydelserne?

Skab flow

I psykologien taler man om begrebet flow som kort fortalt er en tilstand, hvor vi beskæftiger os med noget, der udfordrer os, hvor vi oplever at komme videre, hvor vi kan lukke alt andet ude, og hvor vi ikke forstyrres eller bliver afbrudt. Dette opleves som en berigende tilstand.

Sluk for telefon, mail og sociale medier

Det er ikke kun kollegerne, der står for forstyrrelser. Vi afbryder også os selv. Med mobiltelefonen liggende på bordet og let adgang til mail og sociale medier, har mange tendens til jævnligt lige at tjekke, om der er sket noget. Men kun sjældent går vi glip af noget vigtigt. Dét du går glip af er fokus og flow. Så læg telefonen væk og luk ned for de sociale fristelser, hvis du skal koncentrere dig.

Tal med lederen

Er man leder på en arbejdsplads med storrumskontor, kan man sørge for at indrette nogle rum, hvor medarbejdere, der søger arbejdsro kan sætte sig ind. Det er også en idé at lave rum, hvor man kan tale uforstyrret i telefon – og ikke forstyrrer kolleger med sin samtale. Og så skal det være klart for ledelsen, at jo bedre arbejdsmiljø, jo bedre resultater yder medarbejderne.

Skab en arbejdsrytme

Få indrettet en rytme, så du kan holde nogle pauser og komme lidt væk fra arbejdet i løbet af dagen. Gå en tur, gerne i noget grønt. Det vil hjælpe dig til at falde til ro og bedre kunne klare eventuelle forstyrrelser, når du vender tilbage.

Fordybelsestid

Tilrettelæg nogle faste tidspunkter til fordybelse uden afbrydelser. Meld f.eks. ud til kollegerne, at hver morgen frem til
klokken 10, vil du ikke forstyrres. På den måde kan du komme godt i gang med dagen.

Find et stille rum

Hvis indretningen er til det, så træk dig tilbage i et rum, hvor du kan lukke døren.

Tag en hjemmearbejdsdag

Hvis det er muligt, kan man ind imellem tage en hel eller halv hjemmearbejdsdag, hvor man kan komme i bund med tingene – uden afbrydelser.

Hvad gør du?

Har du lavet rutiner eller vaner, der sikrer dig mod nogle af arbejdsdagens afbrydelser?
Så fortæl os dem meget gerne herunder i kommentarfeltet. Vi samler læsernes råd til en arbejdsdag med mindre stress i en artikel, som vi bringer senere.

Vi sætter pris på din kommentar herunder

Del artiklen i dit netværk
Tagged ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *