Guides, Sund kost

Glutathion afgifter kroppen

glutathion
Del artiklen i dit netværk

Der er meget at holde styr på, når man taler om sund kost. Det er godt at spise varieret og få nok fisk, fuldkorn og fibre fra frugt og grønt. Men når det er sagt, så er der alligevel nogle mikronæringsstoffer og aminosyrer, som er vigtige at kende. Eksempelvis antioxidanten glutathion

Hvad er glutathion?

Ordet ’glutathion’ er du måske ikke stødt på før. Men det er et vigtigt bekendtskab.

Forskere mener faktisk, at glutathion kan have været en forudsætning for livets opståen i tidernes morgens fjendtlige miljø af kulilte, peroxid, metangasser og ammoniak.

Glutathion er nemlig en af naturens kraftigste antioxidanter og er et tripeptid sammensat af tre aminosyrer: glutaminsyre, glycin og cystein.

Det produceres naturligt i alle vores celler og hjælper især leveren med at udskille uønskede kemiske giftstoffer.

Glutathion har også en lang række andre funktioner i kroppen. Det afhjælper mavesår og betændelsestilstande i vævet, optimerer immunforsvaret og de røde blodlegemers funktioner, mens det også indgår i centralnervesystemet som transmitter.

Hjælp kroppen til at danne mere glutathion

Cellernes produktion af glutathion aftager som regel med alderen og mangelsymptomerne kan være træthed, muskelsvaghed, nedsat hukommelse, ondt i leddene og nedsat leverfunktion.

Men du kan stimulere kroppen til at øge dannelsen af glutathion ved at indtage de rigtige fødevarer. Og modsat mange andre antioxidanter, som oxideres, når de har udtjent sin pligt, så kan glutathion reaktiveres og genbruges i nye antioxiderende processer.

Mad med meget glutathion

Som nævnt er glutathion sammensat af tre aminosyrertyper, og for at disse kan dannes og blive til glutathion, kræver det, at vi får tilstrækkelige mængder af vitaminerne B6, B12 og C, samt selen og folsyre.

Det er altid en god idé at søge at få de anbefalede mængder vitaminer og mineraler gennem kosten og her kan du se hvilke fødevarer, som indeholder de stoffer, som hjælper kroppen til selv at danne glutathion og dermed afgifte kroppen.

Glutathion og vitamin B6Sådan får du B6-vitamin

Spis fisk, valnødder, æg, kylling, fuldkorn, bønner, linser og hvidløg
Vitaminet B6 kaldes også ’pyridoxin’ og er gavnligt for meget andet end glutathion-dannelsen.

Eksempelvis bidrager det til opbygning af vores DNA, hvor det indgår i cellernes struktur. Vitaminet styrker også nervernes evne til at sende signaler til hinanden.

Ifølge Nordic Nutrition Recommendations, som tilgodeser behovet hos personer på de skandinaviske breddegrader, så er det daglige behov for B6-vitamin for kvinder 1,2 milligram og for mænd 1,5 milligram.

Vi får B6-vitamin fra fødevarer som fisk og skaldyr, pistacie- og valnødder, gær, sesam- og hørfrø, kød, æg og fjerkræ, fuldkornsprodukter, linser, bønner og hvidløg. Husk på at størstedelen af vitaminet nedbrydes ved varmetilberedning og udsættelse for lys, så opbevar dine madvarer mørkt.

glutathion og vitamin b12Sådan får du B12-vitamin

Spis kød, æg og mælkeprodukter
Vitaminet B12, som bidrager til glutathion-dannelsen, kaldes også ’kabolamin’ og er en gruppe af stoffer, som er med til at danne vores blodlegemer og nerver og mindske risikoen for demens.

B12-vitaminet arbejder sammen med et andet B-vitamin, nemlig folat og sammen sørger de for, at cellerne deles korrekt. Det daglige behov for B12-vitamin er 2 mikrogram for både mænd og kvinder.

B12-vitaminet findes kun i animalske fødevarer, så hvis du ikke spiser kød, æg og mejeriprodukter i en periode på flere år, kan du få mangelsymptomer som træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde, fordi kroppen kan genbruge vitaminet.

Vitaminet er bestandigt over for varmebehandling, men nedbrydes især af vand, lys, alkohol og sovemedicin.

glutathion og folsyreSådan får du folsyre

Spis bønner, broccoli, asparges og spinat
Denne type B-vitamin kaldes også folat, folacin eller folinsyre (når det er syntetisk fremstillet) og arbejder sammen med vitaminet B12 om korrekt celledeling.

Folsyren indgår, foruden i glutathiondannelsen, også i cellernes arvemateriale og til produktionen af røde blodlegemer.

Det daglige behov for folsyre er 300 mikrogram for både mænd og kvinder, men er du i den fødedygtige alder, er behovet 400 mikrogram. Er du gravid eller ammende, bør du have et dagligt indtag på 500 mikrogram.

Kroppens folsyrelager rækker kun til et par måneder, så der skal fyldes på regelmæssigt fra fødevarer som lever, bønner og bælgfrugter, broccoli, blomkål, grønkål, asparges, rosenkål og spinat.

Det er et vandopløseligt vitamin, men for stort et indtag i form af folinsyre-kosttilskud kan mindske optagelsen af zink og i øvrigt skjule en eventuel mangel på B12, så hold dig altid til anbefalingerne.

Vitaminet nedbrydes af varme, vand og lys og generelt falder indholdet af folsyre hurtigt ved opbevaring, så indtag fødevarerne så friske som muligt.

Sådan får du selen

Spis fisk, æg og mælkeprodukter
Selen er ikke molekyler, ligesom vitaminer, men et mineral der består af et enkelt atom, som ofte erstatter svovl i mange af fødevarernes proteinstoffer.

Når det sker, kaldes det organisk selen, som er den form, der optages bedst og som dermed også bidrager bedst til glutathiondannelsen.

Særligt har selen den funktion, at det fremmer nedbrydningen af hydrogenoxid, som er cellernes affaldsstof. Samtidig er det med til at fremme dannelsen af hormonet trijodthyronin, som opretholder stofskiftet.

Det daglige behov for selen er for mænd 60 mikrogram og for kvinder 50 mikrogram. Gravide og ammende bør dog indtage 60 mikrogram dagligt. Selen findes især i lever og nyre, fisk og skaldyr, paranødder, æg og mejeriprodukter. Kornprodukter og grøntsager indeholder også selen, men fordi den danske jord ikke er så selenholdig, får vi ikke så meget den vej igennem.

Sådan får du C-vitamin

Spis kiwi, bær og citrus
C-vitamin kaldes også ascorbinsyre og er vigtigt for kroppens evne til at optage jern. De samarbejder om dannelsen af en af de i alt 20 aminosyrer, som kroppen opbygger proteinet kollagen fra.

Vitaminet indgår også i dannelsen af vores bindevæv, dannelsen af hormonet noradrenalin i binyrerne og i et stærkt immunforsvar.

Det daglige behov er 75 milligram for både mænd og kvinder. Gravide bør indtage 85 milligram dagligt og ammende 100 milligram. Faktisk er mennesket et af de eneste arter, som ikke selv danner C-vitamin.

Vitaminet findes især i kiwi, bær, citrus- og peberfrugter, tomater, grønkål, blomkål, grønne bladgrøntsager og nye kartofler.

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Denne artikel er skrevet af Christina Bjørn. Christina er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Hendes speciale er sundhedskommunikation. Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.

 

 

 

Vi sætter pris på din kommentar herunder

Del artiklen i dit netværk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *