Børn, Familie, Sund hverdag, Ud i naturen

Naturen i maj:

Naturen i maj
Del artiklen i dit netværk

Det er lidt lige som om naturen er eksploderet i et væld af farver og liv her i maj. Kom ud og nyd det! Her har du vores bud på, hvad du skal lave i naturen i maj måned.

Gul, gul og atter gul…

I maj står frugttræer og kastanjer i fuldt flor, med deres duftende og smukke blomster. Men det mest velkendte og markante tegn på maj, er nok de millioner af mælkebøtter, der blomstrer i grøftekanterne og på marker og enge.

Mælkebøtternes blomstring topper omkring den anden søndag i maj, på mors dag, men det kan godt variere lidt fra år til år. Mælkebøtterne har den skønneste varme gule solfarve. Godt indrammet af alt det grønne de vokser i blandt, ligner sådan en fin mælkebøttemark ofte en kæmpe stor buket, som man bare får lyst til at tage med hjem. Nyd synet, for om blot få uger er de reduceret markant i antal.

Også rapsmarkerne blomstrer i maj, med en lidt lysere gul farve end mælkebøtternes. Alt sammen lyser det op i landskabet. Ser man den danske maj-natur oppe fra luften, er den ét stort patchworktæppe af marker i grønne og gule nuancer.

… Og alle de andre farver, selvfølgelig.

Farveorgiet fortsætter, hvis du går tur i naturen og bemærker alle de skønne små blomstrende vilde planter.

I maj finder du blandt andet den lilla tandrod og skovviol, den lyserøde dagpragtstjerne, den rødviolette majgøgeurt, de gule guldnælder, den blå forglemmigej, den rød-blå lungeurt, den røde tvetand og de meget velduftende hvide liljekonvaller og skovmærker.

Udnyt naturen i maj

Lav en lækker saft af mælkebøtteblomster

Mange af forårsblomsterne kan spises og bruges som pynt på maden. Således også mælkebøtten.

Saft af mælkebøtteblomster smager overraskende godt. Lidt ala hyldeblomstsaft, men med et lidt andet twist.

Prøv denne opskrift, hvor du skal bruge:

    • ½ kg blomsterblade fra mælkebøtteblomster
    • 2 liter vand
    • ½ kg sukker
    • saften af 3-4 citroner

Hæld 2 liter kogt vand samt saften af 3-4 citroner over blomsterbladene. Dette sættes i køleskabet natten over. Næste dag sies blomsterbladene fra og saften koges op med ½ kg sukker i ca. 5 minutter. Saften køles af og hældes på atamonskyllede flasker. Fortyndes med vand efter behov. Kan også bruges i hvidvin som velkomstdrink.

Naturen i maj er fyldt med dyrebørn

Naturen vrimler med nyt liv i maj. Harer, ræve, rådyr, grævlinge, fugle – ja, en stor del af de danske dyr har allerede fået deres første unger i maj måned eller er ved at få dem.

Således får rådyrene normalt deres lam i maj-juni. Når lammene fødes, er de plettede og falder på den måde godt i et med solpletterne i skovbunden. For sådan et lille nyfødt rålam drejer det sig nemlig om ikke at blive set. Den er for lille til at kunne følge med moderen i flugt og derfor er dens strategi i stedet at ligge stille i skovbunden.

Moderen vil komme forbi lammet med mellemrum og lade det die, men resten af tiden får den lov at ligge selv.

Ser du et lille rålam ligge alene i skovbunden, er det derfor meget vigtigt, at du lader det være i fred. Moderen er højst sandsynligt lige i nærheden og alt er, som det skal være.

Det samme gør sig gældende for harekillinger. Haremor lægger sine killinger ovenpå jordoverfladen, modsat kaniner, der får deres unger i huler. Den lille harekilling lades også alene meget af tiden. Det er smart, for den lille fyr lugter ikke og ses ikke så tydeligt som dens mor, hvorfor den ikke vil blive opdaget af rovdyr i lige så høj grad, som hvis moderen var der, eller som hvis den hoppede rundt efter hende.

Sommerfugle kommer igen

I maj begynder de første admiralsommerfugle at komme trækkende tilbage til Danmark.

Den er i stand til at flyve imponerende lange afstande. Den trækker til Sydeuropa, når det bliver for koldt i Danmark og kommer så tilbage fra maj måned, sammen med varmen. De kan dog godt finde på at overvintre i Danmark under milde vintre. De er mest talrige sidst på sommeren, hvor de ynder at sidde og suge saft fra nedfaldsfrugter.

Gæringen i disse frugter kan gøre, at sommerfuglene kan blive berusede, hvorfor man da kan komme dem ganske nær. Dens navn stammer højst sandsynligt fra det navn, som naturforskeren Linné gav den i 1746, nemlig Ammiralis, der er afledt af det latinske, ammirabilis, som betyder ’Den beundringsværdige’. Og beundringsværdig, det er den i hvert fald: meget smuk og meget imponerende på grund af sin evne til at flyve så langt, som den gør.

Deltag i krible-krable arrangementer

Her i maj måned har Naturvejlederforeningen sammen med DR Ramasjang valgt at skabe fokus omkring kriblekrabledyrene.

Det gør de ved at lave tv om dem, ved at lave arrangementer om dem og ved at opfordre daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier over hele landet, til at komme ud i naturen – på smådyrsjagt i den nære natur.

Dygtige naturvejledere landet over bakker op om Krible Krable-måneden ved at tilbyde Krible Krable-arrangementer, kurser og workshops.

Visionen med Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver inspireret til at undersøge og udforske den nære natur og dens beboere gennem spændende aktiviteter, nysgerrighed, leg og læring.

Læs mere om Krible-Krable på Naturvejlederforeningens hjemmeside og på Ramasjang’s krible-krable side.

Rigtig god tur ud naturen i maj.

______________________________
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Naturvejlederen.
TEKST OG FOTO: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDEREN

Vi sætter pris på din kommentar herunder

Del artiklen i dit netværk
Tagged

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *