Psyken

Placebo og Nocebo – Dine tanker tæller

Placebo og nocebo
Del artiklen i dit netværk

Uanset om du tror, du kan, eller du ikke tror, du kan, så får du ret! Du kender sikkert allerede sætningen, og den er essensen af den kraft, som henholdsvis placebo og nocebo kan give dig.

Flow eller blokering

Vi mennesker befinder os konstant i en tilstand af trivsel eller mistrivsel. Tillid eller frygt. Og det skaber enten et flow eller en blokade i vores krop.

Alt hvad der sker omkring os tolker vi på, på baggrund af tidligere oplevelser og erfaringer, og nuet bliver set i lyset af de forventninger, vi har til, hvad det kan betyde for vores fremtid.

Hvis du tror, du kan noget, så er sandsynligheden for, at du får ret faktisk 30-35% større, end hvis du forholder dig neutralt. Den kraft kaldes ’placebo’. Hvis du derimod frygter, at du vil fejle og ikke er god nok, så er sandsynligheden tilsvarende lige så stor for et nederlag. Det er forskellen på Placebo og Nocebo.

Nocebo placebo

Placebo og medicin

Begreberne er ofte brugt i lægeverdenen, og du har sikkert hørt om placebo-effekten i videnskabelige forsøg med medicin, hvor én gruppe afprøver et virksomt produkt, mens en kontrolgruppe tror, de får det virksomme produkt, men blot indtager harmløse kalktabletter. Adskillige af den slags forsøg har belyst, hvor stærk tankens kraft er. Tror vi på noget, så kan det skabe målbare resultater, og frygter vi noget, så befinder vi os i en nedadgående spiral.

Velfærdssamfundets skyggeside

Vestens økonomiske og samfundsmæssige overskud til forebyggelse, kan have sine mange fordele. Men ofte er det modsatte også tilfældet.

Indkaldelser til forebyggende screeninger og udelukkelse af mulig fremtidig sygdomsudvikling er med til at skabe en frygt og et kontroltab, fordi vi vænnes til, at vi først er raske, når det er påvist.

Førhen opsøgte man sin læge, når der var symptomer og klare tegn på sygdomsudvikling, og da følte man sig rask, til det modsatte var bevist. I dag lever vi på en frygt og en afhængighed af kontrol, for at føle os sikre på, at helbredet er i orden. Vi skal frikendes for sygdom for at føle os raske.

Dette skaber et vakuum af nocebo gennem hele samfundet, fordi vi frygter, at vi er syge, selvom vi føler os raske.

Risiko-kampagner er en trussel

Tag også anti-rygnings-kampagnerne, hvor tobaksprodukterne plastres ind i ”Rygning dræber”. Det er selvfølgelig gjort i den bedste mening, og får også en lang række rygere til at kvitte smøgerne eller skære ned på antallet. Men angsten for at dø af rygning, skaber en iboende frygt hos den enkelte ryger eller eks-ryger, hvilket kan føre sygdom med sig, fordi tankens kraft er så stærk.

Denne type risiko-kampagner er en paradoksal trussel mod raske menneskers helbred og velbefindende, for dét at så en tanke af frygt, er første skridt mod sygdom.

Risikotænkning kan altså udløse lige så mange tanker om de sygdomme, vi aldrig får, som om dem vi får. Vi lærer at frygte den skjulte, tavse, snigende og tilbagevendende sygdom og have en negativ forventning, og derfor ser vi nu en befolkning, der aldrig har haft større mulighed for sundhed, som i stedet forventer og oplever stadig større sygelighed.

Placebo nocebo

Lægens vigtige adfærd

Mennesket har det med at fokusere på det negative. Det ligger dybt i vores DNA, at vi skal holde øje med truslerne, for at skabe de bedste betingelser for overlevelse.

Men hjernedelen ’amygdala’, som ligger i det limbiske system, kan ikke skelne mellem reelle dødstrusler og almindelig stress og bekymring. Derfor er der i disse år særligt fokus på at skole landets læger, sygeplejersker, diætister og øvrige behandlere i at overbringe vigtige budskaber på den mest konstruktive måde.

Positivt fokus

Det har en kolossal effekt på en person at få stillet en diagnose i en tone og med et kropssprog, som skaber mental styrke og positivitet frem mod det behandlingsforløb, vedkommende skal igennem.
Følelsen af mestring, troen på helbredelse og et positivt fokus giver patienten et langt bedre afsæt for at hele og føle færre symptomer.

Indre og ydre påvirkning

Et af UNICEF’s humanitære principper hedder ’no primum non nocere’, som til dansk kan oversættes til ’frem for alt, gør ingen skade’.

At skabe sygdomsfrygt og negative forventninger er også at volde skade, fordi nocebo-effekten er så kraftig.

Nocebo- og placebo-effekten eksisterer alle steder. Også i hjemmet, hvor du måske er vokset op med en overvægtig mor, som var utilfreds med sit eget spejlbillede. Måske er du selv denne mor eller far, som påpeger nogle fejl hos dig selv. Det hører dine børn. Denne negative italesættelse af dig selv afspejler sig i børnene, som ubevidst adopterer adfærden.

Styrk dit barns positive selvopfattelse

Allerede fra seksårsalderen udvikles selvopfattelsen, som så præges i en negativ eller positiv retning. For børn bliver det hurtigt en selvfølge, at deres liv skal indeholde de samme udfordringer og syn på livet som deres nære relationer, og de vokser op med en forestilling om, at hvis deres mor, far eller større søskende er overvægtig, så bliver de det sikkert også.

Derfor er det vigtigt at blive bevidst om, hvilke signaler og værdier, vi giver videre, fordi de tanker og følelser, vi hver især vokser op med bliver til sandheder, som er svære at ændre på. Og det gælder ikke kun sundheden.

Er du opdraget til at tænke dårligt om dig selv og ikke tro på, at du dur, så er du oppe imod en svær modspiller. Tror du, at du snubler over ordene, når du skal holde tale. Ikke kan gribe eller ramme en bold til træning, ikke kan holde til at løbe, fordi det kan din mor heller ikke, ja, så styrer du lige imod den sandhed, som du er i færd med at sætte op for dig selv.

Forskning på området

En af de forskere, som i de seneste år har undersøgt placeboens stærke effekt er professor i almen medicin Frede Olesen ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.
I de forgangne 20-30 år har sundhedsvæsenet været meget mekaniske biologisk fokuserede, men i de senere år har man fået øjnene op for menneskets evne til at aktivere kroppens egne ’medikamenter’. Eksempelvis har forsøg med parkinsons-patienter vist, at behandling med placebo- medicin frigav stoffet dopamin i hjernen svarende til 250 mg aktiv medicin.

 

Vi sætter pris på din kommentar herunder

Del artiklen i dit netværk
Tagged , ,