Kroppen

Solens betydning for kroppen

Solens betydning for kroppen
Del artiklen i dit netværk

Vi får hele tiden at vide, at vi skal passe på huden, når vi er i solen. Det skal du helt sikkert også – men det er også vigtigt, at du nyder den, for solens betydning for kroppen er vigtigt. Her kan du se, hvad der alt sker i kroppen, når du er ude i solen.

Sommer, sol og varme dage. I Danmark elsker vi solen, og tilbringer de varme dag på stranden eller i haven under solens stråler. Men hvordan påvirker ­solen egentlig kroppen?

Solens påvirkning af huden

Mange holder af at ligge i solen og blive branket. Selvom man kalder det sådan, kommer farven ikke fra solen, men derimod fra kroppen. Farven kommer fra melanin, som er et pigment, der bliver dannet af pigmentcellerne (melanocytter) og sprøjtes ind i hudcellerne (keratinocytterne).

Melaninen beskytter huden mod de farlige UV-stråler, som kan trænge igennem overhuden og skader vævet. Melanin bliver dannet i overhuden, der er hudens yderste lag. Når huden er mørkere, trænger de farlige stråler fra solen ikke lige så let gennem huden, hvor den kan ødelægge arvemassen i læderhuden. Melanin bremser helt op til 90 pct. af strålerne, når den er aktiv.

VIDSTE DU AT…..
En gennemsnitlig sommersolbrunhed hos hvide svarer til en solfaktor 2-3. Hos helt mørke mennesker, negroide, svarer sommersolbrunheden til en solfaktor på 5-6.

Derfor forsvinder farven igen

Huden fornyer sig konstant. Det betyder, at de brune pigmenter efterhånden forsvinder, når huden bliver fornyet.
Det tager en måneds tid for overhuden at forny sig, og derfor forsvinder den brune farve fra solferien lige så stille med den gamle hud.

Solen påvirker også hjernen

Hvis der bliver for varmt i kraniet, vil hjernen overophede − og det giver solstik. Det kan opleves som hovedpine, svimmelhed, kvalme eller bevidstløshed. Ved den rette mængde er sollys et vidundermiddel til humøret.

Dagslyset påvirker mængden af bl.a. serotonin i hjernen og er derved med til at løfte humøret og give energi. Får du ikke dagslys nok, stiger risikoen for depression ligefrem.
(kilde: videnskab.dk)

Dine muskler elsker solen

Når du sidder i lænestolen, er din temperatur 37 grader. Rejser du dig og løber en tur, begynder dine muskler at producere cirka 20 gange så meget varme i minuttet, som når du hviler.

Kun en lille del af den varme bliver ledt direkte fra musklen ud til huden, hvorfra den kan frigives til omgivelserne. Sollys øger mængden af ilt i blodet, og formentlig forbedrer det også kroppens evne til at sende ilt ud i vævet herunder til musklerne, nøjagtig som når vi er fysisk aktive. Kroppens evne til at aktivere musklerne, bliver også bedre af sollys.

Men pas alligevel på, når du træner under varme forhold. Din krop kæmper en hård kamp for at regulere din kernetemperatur.

Godt nyt til mændene

Mænd, der har problemer med dårlig sædkvalitet, gør sandsynligvis klogt i at gå en tur, når solen skinner. Australske forskere fra ‘Fertility First – Center for Reproductive Health’ i Sydney har nemlig opdaget, at en lav sædkvalitet kan skyldes mangel på D-vitamin, som vi mennesker får fra solens stråler.

Mangel på D-vitamin troede man tidligere kun havde en negativ virkning på kvinders evne til at få børn. Men forskernes undersøgelse har vist, at mangel på D-vitamin og folat – som vi blandt andet får fra grønne grøntsager og kornprodukter – også har en negativ virkning på mænds evne til at sætte børn i verden.
Kilde: Fertility First – Center for Reproductive Health

Kroppen elsker D-Vitaminer

Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Dette vitamin er vigtigt, fordi det hjælper kroppen til at optage kalk og er nødvendig for knogler og muskler.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler. D-vitamin kan også fås gennem kosten fra f.eks. fede fisk, lever, mælkeprodukter og kød.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sit D-vitamin gennem en selvbevidst adfærd i sommerhalvåret og gennem kosten.

De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig, hvis de er ude i mere end 20 minutters tid i timerne midt på dagen.

Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen. Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok.
Kilde: Videnskab.dk

Solen giver sundere knogler

Knoglerne skal bruge D-vitamin. Tilstedeværelse af D-vitamin i organismen er en forudsætning for, at vi kan optage kalk og fosfor fra tyndtarmen.

D-vitamin sørger for en passende kalk-fosforbalance i blodet og fremmer dannelse af knoglevæv. Når der mangler kalk i blodet, mobiliserer D-vitamin kalk fra knoglerne og hæmmer udskillelsen af kalk i nyrerne.

Med andre ord: Hvis vi ikke får tilstrækkeligt D-vitamin, hæmmes optagelsen af kalk i tarmsystemet. D-vitamin er derfor en afgørende brik for din knoglesundhed.

Risikoen for diabetes 2 reduceres

I 2015 har Diabetesforeningen fået konstateret at omkring 320.545 danskere har diabetes 2.

Ud over dårlig kost, fedme og inaktivitet kan sygdommen sandsynligvis også udløses af mangel på D-vitamin. Solen hjælper nemlig din krop til at danne D-vitamin, og en ny undersøgelse kæder mangel på D-vitamin sammen med diabetes.

“Folk med et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet har 65 procent større risiko for at udvikle diabetes 2, end dem som har et højt niveau af D-vitamin i kroppen,” siger seniorforsker Lotte Husemoen, som er ph.d. i epidemiologi på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden.
Kilde: Videnskab.dk

Solen er sund for dig

… Men i det rette mængder og under de rette forhold.

Solens betydning for kroppen er ikke kun positiv – især hvis du ikke har respekt for kræfterne i solens energi.

Overophedning

Det starter måske med en hovedpine, lidt svimmelhed eller træthed. Selv om solen bager ned, er der ingen sved på huden. Den er tør og rød. Hjertet banker med 180 slag i minuttet og kropstemperaturen stiger kraftigt til over 40 grader.

Kroppen har termosensorer i hud, muskler og rygmarv, der sender oplysninger om den centrale kropstemperatur til hypothalamus, hvor oplysningerne behandles og kroppen beordres herefter til at foretage passende fysiologiske og adfærdsmæssige ændringer.

Ved hedeslag er regulationsmekanismen sat ud af funktion, og kropstemperaturen stiger uden regulering fra hjernens varmekontrolcenter. Svedkirtlerne holder op med at fungere, og kroppen afgiver derved ikke nok varme i forhold til hvor meget den modtager. Det ender med en kraftig overophedning.
Kilde: videnskab.dk

Solskoldning

Solskoldning er en betændelseslignende reaktion i huden, der bliver udløst af ultraviolet lys.
Den akutte solforbrænding kommer 4-6 timer efter soludsættelsen. Soleksem er en kløende tilstand, der ses efter første møde med solen om foråret.
Kilde: sundhed.dk

Vi sætter pris på din kommentar herunder

Del artiklen i dit netværk
Tagged ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *