Guides, Sund hverdag

Guide: Stop spild af mad

Guide: Stop spild af mad
Del artiklen i dit netværk

Lev sundere, spar penge og vær god ved miljøet. Det er tre hårdtslående argumenter for, at blive en del af bevægelsen “Stop Spild Af Mad”, der i år fejrer ti års jubilæum. Vi bringer i den forbindelse nogle af bevægelsens råd til at begrænse madspild. Det er råd, som udover at gavne miljøet og din pengepung, også er værdifulde for din og familiens sundhed.

”Fokus på madspild giver i dag genlyd alle steder: fra landbruget, supermarkeder, kantiner og restauranter, forbrugernes hjem til de bonede gulve på Christiansborg og endda Kongehuset”, fortæller Selina Juul, stifter af bevægelsen Stop Spild Af Mad.

En verdenskendt bevægelse

Selina Juul startede for 10 år siden bevægelsen Stop Spild Af Mad.

I dag er organisationen blevet Danmarks mest toneangivende i kampen mod madspild og er kendt ud over landets grænser.

På 10 år har Stop Spild Af Mad bidraget til større fokus på madspild i Danmark og været med til at bringe Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet.

Senest har BBC og CNN produceret tv-dokumentarer om Stop Spild Af Mad og BBC’s video på Facebook fik over 30 millioner visninger verden over.

”Med det mangeårige arbejde er fulgt priser, anerkendelser og et ridderkors. Men jeg holder gryden i kog og hviler bestemt ikke på laurbærrene”, fastslår den energiske stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad.

Guide: Stop spild af mad.

Herunder får du bevægelsens bedste råd til at stoppe madspild.

Har du selv et godt tip, så vil vi sætte rigtig stor pris på, at du deler dit råd med os i kommentarfeltet nedenfor eller i opslaget på vores Facebookside.

Få mest mulig ud af frugt og grønt

  • Brug dine grøntsagsrester
    Gulerodstoppe, hvidløgsskaller, kartoffelskræller, løgskaller, porretoppe, tomat- og agurkestumper, selleriskræller osv. kan bruges til at koge fond. Du bør dog undgå grøntsagsrester med jord på. Du kan også gendyrke fennikel, forårsløg, gulerødder, hvidløg, krydderurter, kål, salat, selleri, porrer osv. i din vindueskarm. På den måde bliver dine madrester til ny mad.
  • Opbevar korrekt
    Nogle frugter og grøntsager m.m. skal opbevares i en plastpose i køleskabet, mens andre skal opbevares udenfor køleskabet. Asparges, blomkål, broccoli, champignon, forårsløg og grønne bønner skal opbevares i en plastpose i køleskabet; ligeledes skal gulerødder, ingefær, kål, løg, persille, porrer, salat og spinat. Derimod skal avocado, bananer, citrusfrugter, kartofler og tomater opbevares udenfor køleskabet. Endelig bør man huske, at nogle frugter helst ikke skal i berøring med hinanden. Det gælder således appelsiner, bananer, pærer og æbler, som ellers modner hurtigere.
  • Køb de skæve
    Du kan købe de ’skæve’ frugter og grøntsager, idet de ellers risikerer at blive smidt ud. En skæv agurk er akkurat lige så sund og smager som de lige. Hvis du har taget et net med ti appelsiner, og en af dem er dårlig, kan du foreslå at betale for ni.
  • Kvalitet fremfor kvantitet
    Overvej om du kan gøre plads til at købe og tilberede mad af bedre kvalitet. Undersøgelser viser nemlig, at hvis man køber økologisk, som er lidt dyrere end de konventionelle varer, er man tilbøjelig til at smide mindre ud. Hellere mindre og af god kvalitet, end meget og af dårligere kvalitet.

Køb ikke mere end du skal bruge

  • Køb aldrig på tom mave
    Hvis du køber ind på tom mave, risikerer du at købe mere, end du har brug for. Derfor kan det være godt at spise f.eks. en banan eller en bolle, før du køber ind. Planlægning er ligeledes et godt våben i kampen mod madspild. Før du køber ind, kan du skrive en madplan eller indkøbsliste. Så har du styr på, hvad du har derhjemme, når du står i butikken og skal købe ind til aftensmaden. Det kan i øvrigt være godt at købe ind til flere dage ad gangen.
  • Vælg en kurv fremfor en vogn
    De seneste 20 år har butikkerne fået større indkøbskurve og indkøbsvogne. Det er et psykologisk trick, der får dig til at købe mere, end du har brug for. Det er derfor en fordel at være opmærksom på tricket, for at undgå at købe for meget. Det kan desuden være en god idé at bære indkøbskurven i hånden, i stedet for at trække den på hjul.
  • Drop mængderabatter
    Mængderabatter er en madspildsfælde. Du bør altså bruge mængderabatterne fornuftigt og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden. Ellers kan mængderabatter både være penge ud af vinduet og vejen til overspisning.

Køleskabet hjælper dig.

  • Få indkøb i køleskabet hurtigt
    Efter dine indkøb bør du sørge for, at maden kommer hurtigt i køleskabet. Mad, der står længe et varmt sted, f.eks. i bilen, kan udvikle sig til en bakteriebombe. Desuden er det bedst ikke at stille al mad på bordet på én gang. Stil den i stedet gradvist frem, i takt med at den bliver spist.
    Mad bør max. stå på bordet i to timer, hvis du vil spise resterne senere. Med noget mad er det særligt vigtigt, at den kommer i køleskabet hurtigst muligt; det gælder bl.a. rejer og sild.
  • Fyld ikke køleskabet
    Det er nemmere at undgå madspild, når du har overblik over, hvad du har i køleskabet. Dertil holder mange retter sig bedst, når de ikke blandes sammen; f.eks. salat og rejer. Desuden har den kolde luft lettere ved at cirkulere og holde maden kold, når køleskabet ikke er proppet. Du bør i øvrigt holde god hygiejne og afrime og rense med jævne mellemrum.
  • Hav styr på datomærkning
    Betegnelsen ’sidste anvendelsesdato’ bruges på fersk kød, fersk fisk og fersk kylling m.m. Sådanne madvarer bør ikke spises efter udløbet. Derimod bruges ’mindst holdbar til’ eller ’bedst før’ på f.eks. mysli, pasta og ris, og du kan sagtens spise maden efter udløbet.
  • Pas på Bakterievækst
    Det er vigtigt at undgå mug og bakterievækst. Rester af aftensmad og lignende skal genopvarmes ved mindst 75 grader og kan højest holde sig i fire dage i køleskabet. Selvom der kun er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet smides ud. For når først noget af maden er smittet, kan mugsporer sprede sig til al maden. Det kan hverken lugtes eller smages, men kan alligevel være sundhedsskadeligt.

Undgå madspild på restaurant

  • Når du bestiller
    Buffet er en madspildsfælde. Det er derfor bedre at bestille enkelte retter i stedet for en buffet. Men hvis du er til buffet, kan du begynde med smagsprøver og finde frem til de retter, du bedst kan lide. Når du bestiller en ret, kan du spørge tjeneren om størrelsen, for at undgå at bestille for meget. Du kan også bestille to forretter i stedet for en forret og en hovedret. Stadigt flere spisesteder indfører ’doggybags’, som gør det muligt at tage maden med hjem. ’Doggybags’ kan bestilles på www.stopspildafmad.org.
  • Brug mindre tallerkener
    De seneste 20 år er tallerkener blevet større, hvilket også kan ses på befolkningens taljemål. Man har nemlig en tendens til at fylde tallerkenen, uanset størrelsen. Ved at anvende mindre tallerkener og fade, er det nemmere at undgå overspisning og madspild. Dette gælder både derhjemme og på restaurant. Det er derfor fornuftigt at tage en mindre tallerken, når du er til buffet; så levner du mindre og der er mindre risiko for at overspise. Det er jo tilladt at gå flere gange.

Om bevægelsen Stop spild af mad

Guide: Stop spild af madStop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild og fejrer 10 års jubilæum.
Stop Spild Af Mad har siden 2008 medvirket til at bringe fokus på madspild og har bidraget til store resultater i Danmark og udlandet, i samarbejde med EU, Norden og FN. Stop Spild Af Mad støttes af over 60.000 danskere samt toneangivende toppolitikere og anerkendte madpersonligheder.

Selina Juul er stifter af og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad. Hun har boet i Danmark i 25 år, men voksede op i Rusland og oplevelser med fødevaremangel i 1980’erne inspirerede hende til at gå ind i kampen mod madspild. Hun blev i 2014 kåret til Årets Dansker og har modtaget en række priser og anerkendelser, bl.a. Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum, Svend Auken-prisen, Nordisk Råds Natur og Miljøpris, ALT for damernes Kvindepris og The Womenomics Influencer Award.

Hun har udgivet kogebogen ’Stop spild af mad – en kogebog med mere’, som opnåede andenplads i kategorien ’Best Sustainable Food Book in the World’.

Hun optræder på kongresser i Danmark og udlandet og er blogger om madspild på en af verdens største netaviser, The Huffington Post USA.

Stop Spild Af Mad har siden 2008 medvirket til at bringe fokus på madspild og har bidraget til store resultater i Danmark og udlandet, i samarbejde med EU, Norden og FN. Stop Spild Af Mad støttes af over 60.000 danskere samt toneangivende toppolitikere og anerkendte madpersonligheder.

Vi sætter pris på din kommentar herunder

Del artiklen i dit netværk
Tagged ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *